Teglgårdshuset Til Region SyddanmarkTil forsiden


Teglgårdshuset

Målgruppe

Teglgårdshuset er et længerevarende botilbud (§108), der henvender sig til voksne mennesker med en sindslidelse, der samtidig har valgt at leve livet med et aktivt misbrug. Dobbeltdiagnosen kan medfører en adfærd, der ofte gør det vanskeligt at bo på et "almindeligt" socialpsykiatrisk botilbud.

Fysiske rammer

Teglgårdshuset er en smuk, gammel bygning i to plan, centralt beliggende og tæt på skov og strand, indkøbsmuligheder samt offentlige transportmidler.

Teglgårdshuset er indrettet med et-rums værelser, på mellem 12 og 14 kvadratmeter, hvor bad og toilet deles. Der er fællesarealer med tv stue, køkken og spisestue samt stor og hyggelig gammel have med bålplads, pavillion, grill og terrasse. Teglgårdshuset er ikke handicap venligt indrettet. Teglgårdshuset er normeret til 16 beboere. Aktuelt bor her 16 mænd.

Teglgårdshusets formål

At yde en helhedsorienteret indsats tilpasset efter den enkeltes særlige behov. Herunder forebygge at problemerne for den enkelte forværres og forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder.

Teglgårdshusets overordnede opgave er at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, aktivitet, behandling, omsorg og pleje.


Faglig tilgang

I Teglgårdshuset accepteres misbruget og der ydes den nødvendige omsorg, støtte og vejledning til at understøtte den enkelte beboers ønske for sit liv. Personalet arbejder i to teams, hvor beboerne ud over teamet har tilknyttet hver en kontaktperson. Der tages afsæt i den enkelte beboers ønsker og mål og indsatsen dokumenteres i Bosted Systemet.

Vi arbejder med fokus på udvikling ud fra en anerkendende tilgang, hvor beboeren mødes med respekt for de valg, den enkelte træffer for sit liv. Der fokuseres på de små fremskridt i hverdagen og mulighed for udvikling eller vedligehold af færdigheder, der understøtter den enkeltes recoveryproces. 

Relationsarbejde vægtes højt og beboerne har mulighed for støtte til at opretholde relationer til familie og netværk.

læs her hvad ergoterapeut Rebekka Holstener Huge fortæller om sit arbejde i Teglgårdshuset  i en artikel på University College Lillebælt's hjemmeside


Siden er sidst opdateret 27-1-2010
Teglgårdsparken

Teglgårdshuset | Teglgårdsparken 44 | 5500 Middelfart | Email: teglgaardshuset@soc.regionsyddanmark.dk | Tlf: 64 41 78 41 | Fax: 64 41 17 99